Græsted fejrer reformationen: Øl på luthers tid

Ølsmagning i Luthers fodspor – øl på Luthers tid
Ved ølkender Carsten Berthelsen
Fredag 6. oktober kl. 20.00 på Græsted Kro

I samarbejde med Græsted Kro inviterer BLIK – Græsted Bibliotek til ølsmagning a la Luther. Det bliver muntert – se her, hvad Carsten Berthelsen selv fortæller om smagningen:
”I tusinder af år har kvinder brygget øl til menneskers velbehag. Da hedenskab blev afløst af kristendom, skabte nonner og munke øl til fromme troende på pilgrimsfærd. Bag klostrets mure kunne man søge ly og blive beværtet med sundt og godt bryg. Men også i købmændenes huse bryggede man i Middelalder og Renæssance og gjorde sig en god forretning gennem Hansaforbundet. Vi nød i Danmark meget godt øl ikke mindst Tydskens fremragende bryg. Vi prøver denne aften syv sorter, som Luther ville have bifaldet, og smager dejligt gammeltøl for at fejre Reformationens 500 år. Prøv fx en Schwarzbier med navnet 1517 skabt netop til denne lejlighed af bryggeriet Hornbeer.”

Ølsmagningen er en del af ”Græsted fejrer reformationsjubilæet”, er arrangeret af BLIK – Græsted Bibliotek, men holdes på GRÆSTED KRO.
Billetter til ølsmagningen koster 115 kr. Vil du spise på kroen inden smagningen er prisen 245 kr. Billetter sælges på kroens hjemmeside graestedkro.dk klik her